|
1. Es
gibt ein lieblich Land,
das liegt mit breiten Buchen
|: am salz'gen Ostseestrand; :|
|: erstreckt sich über Berg und Thal,
es heißt das alte Dän'mark,
und ist der Freja Saal,
und ist der Freja Saal. :|
|
1. Der
er et yndigt land,
det står med brede bøge
|: nær salten østerstrand:|
Det bugter sig i bakke, dal,
det hedder gamle Danmark
og det er Frejas sal,
og det er Frejas sal.
2. Der
sad i fordums tid
de harniskklædte kæmper,
|: udhvilede fra strid:|
Så drog de frem til fjenders mén,
nu hvile deres bene
bag højens bautasten,
bag højens bautasten.
3. Det
land endnu er skønt,
thi blå sig søen bælter,
|: og løvet står så grønt:|
|: Og ædle kvinder, skønne møer
og mænd og raske svende
bebo de danskes øer,
bebo de danskes øer.:|
4. Hil
drot og fædreland!
Hil hver en danneborger,
|: som virker, hvad han kan!:|
|: Vort gamle Danmark skal bestå,
så længe bøgen spejler
sin top i bølgen blå,
sin top i bølgen blå.:|
|